søndag, august 20, 2006

Færdig med tænder

Weekend med bryllup hos Mads & Sanne. Søren og Hanne var på barnevagt. Det var en stor succes som altid. Sofia ELSKER alle sine bedsteforældre og al den skønne opmærksomhed. Forældrene nød at danse til den lyse morgen.

Ordlisten udvikler sig hele tiden. Nu sætter barnet også sammen på kryds og tværs. Sidde vogn. Mor tisser. S'fia tegne. Mere tegne. S'fia hus.

Glansnummeret er selvfølgelig, når der er tre ord i sætningen. Som fx efter tandbørstningen forleden. Færdig med tænder, sagde sprog-geniet. Moren kunne i hvert fald høre et "med" mellem "færdig" og "tænder".

Ellers står ordforrådet på ting som: Spænde, tom, væk, lave, kom, lort, tisse, prut, hus.