Stadig flere ord - og trods

Den svære tid er begyndt. Sofia kaster sig med jævne mellemrum på gulvet. Vil ikke have mad, vil ikke sidde, vil ikke stå, vil ikke gå. Ikke noget som helst virker. Ikke engang sutten. Formentlig keder hun sig bare. Men det er svært at råde bod på, når først katastrofen er indtrådt.

Jeg tror måske hun er i endnu et udviklingsspring, hvor det hele går ufatteligt stærkt. Spoget, viljen, magten over verden er ved at gå op for hende. Og så bliver det så overvældende en gang imellem. Hun har også langt mere brug for kram og tryghed end hun plejer. Vil allerhelst sidde i sofaen med far, mor, abe og sut og "synge Alberte", som hun siger.

Og hvad siger hun ellers? Alt muligt. "Lukker dør, tegne mor, sofia prut, den anden sko, den anden hånd, dejlig pige, dejlig mad, fars kaffe, sofia kaffe, min, mange gravko, mange biler, kommer bil, båd sejler, måne, sol rød."

Ordene fra børnesangene er ved at sætte sig fast og forleden kom glansnummeret: "Lille Lise fik hue rød". Sådan.