onsdag, juli 12, 2006

Ferie i Jylland

Ferien startede med en rundtur i Jylland. Først til mormor i Hald Ege. Vejret var i top og Sofia foretrak at sidde i vandkanten ved Hald Sø. Jakob stødte til lidt senere og lærte Sofia feriens første dyrelektie - så tæt kan du komme på et får. Mæh.

Så mod nord til Rødhus hvor farfar og bedste har slået sig ned for en stund. Der var gaver, god underholdning og dejlige middage i aftensolen.

Til sidst til Horsens og besøge både Mody og oldefar og oldemor i Sejet. Her får Sofia de sidste bær fra jordbærbedet af oldefar.